Det blev prøvelsernes dag. 94 km blev til 112. Modvind var dagens medspiller, og så var vi vist lidt brugte efter i går. 😲
Således gik heller ikke denne dag som forventet. Det er der altså ingen dage der gør på sådan en tur. Pga vejarbejde og GPS-error måtte vi lægge et 18 km til. Det er meget når man er træt og der er modvind.
der blev ikke sagt så mange ord, før den første 1/3 var overstået. Til gengæld, var vi bedre til at holde styr på km i dag, end vi ellers har været de seneste dage🤭.
Det tog sin tid at komme helskindet fra Bruxelles. De næste mange km gik fra forstadsby til forstadsby på elendige cykelstier. Senere kom vi rigtig på landet. Der er mange slidte betonveje. Vi kom jo lige fra luxus i Holland.....
Som det ses af billederne, forsøger mor at forcere et hegn. Der var noget vej/broarbejde forude som gjorde at vi ikke måtte køre gennem der. Men det skulle jo lige prøves, for at spare 8 km omvej. Projektet endte med omvejen 😥
Vi har virkelig mærket os selv i dag. Det er vel det man forventer af sådan en tur, inden man har prøvet det. Det er bare gået så fantastisk ind til videre, og det endte jo også som det skulle i dag. Vi er ved rigtig godt mod, og har bestemt ikke taget skade af at “mærke os selv” - eller har vi? Overtrætheden udløste en kæmpe grineflip under aftensmaden. Vi grinte bla af en cyklist der blev kørt ned... Mon den her tur har skadet vores hoveder?
Over den franske grænse er vi jo også kommet, og nu er de sejrrige flag skiftet ud med franske. Tillykke med mesterskabet Frankrig - vive la France.